EN TIDLØS MODERNIST

Om Mette Møller Bovins maleri, af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen.

Det mest karakteristiske ved Mette Møller Bovins malerier er deres forvandling af et naturalistisk udgangspunkt til en rytmisk og dynamisk komposition. En pløjemark i Odsherred, en smålandsk elv, et engdrag, en mose eller et skovparti omskabes til vibrerende farveflader samtidig med, at grene, gærder, markskel eller en bugtende å skaber et rytmisk fletværk af stor dekorativ skønhed på billedfladen.

Mette Møller Bovin opnår bl.a. den effekt ved at zoome ind på detaljer, der dermed selvstændiggør sig i forhold til det overordnede motiv. En snoet gren bugter sig som en tyk slange, et træs organiske former støder sammen med en husfacades geometriske forenkling, lodrette siv spiller op til et diagonalt å-forløb, en vandret horisontlinie og en cirkelrund sol. Mette Møller Bovin er i stand til at binde sine dristige kompositioner og veludviklede farveharmonier sammen med en lyskraft, der får hendes billeder til at dirre af alt fra det spæde forårslys og den skærende sommersol til melankolske gengivelser af tusmørketimen og den frostklare danske vinterhimmel.

Mette Møller Bovins malerier er et af de bedste beviser på, at den klassiske modernisme er andet og mere end en kunsthistorisk stilbetegnelse. Den er en måde, hvorpå man kan omdanne vores fysisk omgivende virkelighed til kunstværker af en både sanselig og tidløs skønhed.